Hvem er Nr. Onsild?

Vi har en særlig forkærlighed for frikadeller.
For den gode smag, den rigtige stegeskorpe og mad, man glæder sig til at sætte på bordet.

Hos Nr. Onsild laver vi køkkenklare produkter til professionelle køkkener. Altid med dansk kød og med fars, der røres i hånden. For selv om der skal være plads til både tempo og mange kuverter, skal der stadig være noget godt at glæde sig til på tallerkenen.

Vi udvikler og producerer i Haderslev og lytter til de køkkener, der bruger vores produkter. Det holder os tæt på hverdagen – og på det, der virker, når god mad skal lykkes hver dag.

Det er køkkenklar spiseglæde med Nr. Onsild.

Hvorfor Nr. Onsild?

Identitet

Smag og kvalitet

Velkendt smag – lavet til professionelle køkkener

Vi laver produkter med fokus på god smag, den rigtige konsistens og råvarer, vi kan stå inde for,- og selvfølgelig altid med dansk kød og af håndrørt fars.

Identitet

Udviklet til dit køkken

Produkter, der fungerer i din hverdag

Vi kender hverdagen i professionelle køkkener. Derfor udvikler vi produkter, der er nemme at arbejde med og giver dig et godt udgangspunkt – også når der skal serveres til mange.

Identitet

Samarbejde

Vi lytter til dem, der bruger produkterne

De bedste løsninger opstår i dialog med professionelle køkkener. Derfor lytter vi til jeres erfaringer og behov og bruger dem aktivt, når vi udvikler og forbedrer vores sortiment.

Ansvarlig produktion

ESG & FN’s 17 verdensmål

Hos Nr. Onsild arbejder vi målrettet med ansvarlig udvikling i hele vores produktion. Vi fokuserer på at bruge ressourcerne fornuftigt, reducere spild og skabe stabile, kvalitetsdrevne processer.

Arbejdet med FN’s verdensmål giver os en fælles retning for, hvordan vi kan forbedre os – både som virksomhed og som del af Future Food. Vores ambition er at tage et konkret ansvar for den måde, vi producerer på, og løbende finde bedre løsninger i samarbejde med vores partnere.

Når du vælger Nr. Onsild, får du produkter fremstillet med omtanke for både kvalitet, mennesker og de ressourcer, vi alle er afhængige af.

Læs mere om vores indsatser på Future Foods’ hjemmeside.

Nr. Onsild – en del af Future Food

Future Food blev etableret i 2019 og består af en gruppe specialiserede fødevarevirksomheder – herunder Hanegal, Top Food og Nr. Onsild – med fokus på charcuteri, kød- og plantebaserede produkter. Fælles for os alle er solide råvarer, moderne produktionsfaciliteter og en stærk faglighed i alle led af processen.

Hos Nr. Onsild arbejder vi med forædling af kødprodukter, hvor kvalitet, stabilitet og smag er i centrum. Gennem samarbejdet i Future Food deler vi erfaring, teknologi og knowhow – fra udvikling og produktion til færdigt produkt.

Målet er enkelt: at levere velsmagende løsninger til professionelle køkkener, hvor håndværk og effektivitet går hånd i hånd.

Besøg futurefood.dk her